Om NCD

NCDs i Østafrika

NCDs er et relativt nyt fænomen i Østafrika, som er eskaleret voldsomt i de seneste år blandt andet pga. af globaliseringen. Sundhedssystemerne i de østafrikanske lande, hvor vi arbejder, er ikke gearet til at håndtere NCDs. Sygdommene opdages oftest alt for sent og hospitalerne er overbelagte med patienter. 

Når et medlem af familien bliver ramt af kræft, diabetes, en hjerte- eller lungesygdom er manglende adgang til billig medicin og sundhedsydelser med til at øge risikoen for, at sygdommen giver kronisk handicap og/eller fører til for tidlig død. De fattigste familier, der rammes af sygdom, drives endnu længere ud i fattigdom, fordi de ikke kan arbejde under behandlingen, der koster penge og foregår på hospitalet, ofte langt fra deres hjem. 

Katastrofalt hvis NCD-epidemien ikke bremses

Antallet af tilfælde af NCDs forventes at stige voldsomt, især i den afrikanske region. Hvis der ikke gøres noget for at stoppe den negative udvikling, vil den globale NCD-epidemi fortsætte og underminere de mål FN har sat for at reducere fattigdom og fremme udvikling.

Verden vil stå med en endnu uset økonomisk byrde, som end ikke verdens rigeste lande vil kunne håndtere.

Vejen frem
Antallet af mennesker, der får kræft, diabetes, lunge- og hjerte-kar-sygdomme, kan reduceres ved interventioner, der endda kan være indtægtsskabende, som f.eks. beskatning af tobak og alkohol.

Desværre er der mangel på politisk engagement og alt for mange politiske og organisatoriske særinteresser i spil, der begrænser inddragelse af vigtige lokale, nationale og internationale aktører.

Globalt fokus på NCD-epidemien

Heldigvis har man på højeste internationale niveau nu fået øjnene op for, hvor vigtigt det er at arbejde for at begrænse NCDs.

I mange år var der hovedsageligt fokus på malaria, hiv/aids og tuberkulose (smitsomme sygdomme) i FN-regi.

Derfor handlede det internationale arbejde mod NCDs i flere år om, at der også kom fokus på de ikke-smitsomme sygdomme.

Det lykkedes i 2015 at få NCDs med i FNs 17 verdensmål, der danner rammen for den globale udviklingsindsats indtil 2030 og er underskrevet af 193 af verdens ledere.

Det er et nødvendigt udgangspunkt for arbejdet for at minimere antallet af NCD-tilfælde på verdensplan.